Sidste foredrag for nu: ”Henning blev en maskine for os”

Henning Larsen under sit sidste foredrag inden det går løs med Race Across America 2013 i juni. Foto: Morten Bang Larsen

Henning Larsen fortæller om ruten, han sidste år cyklede i USA. Foto: Morten Bang Larsen

 

Henning Larsen har holdt sit sidste foredrag, inden det går løs med Race Across America 2013, men derefter vender han også stærkt tilbage med nye oplevelser at fortælle om

Af Morten Bang Larsen

”Vi brugte hele foråret på at forberede os op til løbet, og vi havde vel ti eller 15 møder, så vi mente, vi var godt forberedt. Men det var vi så ikke helt alligevel…”

Der var både spænding og drama i lokalet, da Henning Larsen og Heinrich Pedersen for nylig holdt det sidste foredrag om, hvordan Henning Larsen sidste år som den blot anden dansker i historien gennemførte Race Across America.

Foredraget fandt sted på Vestas i Videbæk, og bag denne artikels indledende citat står Heinrich Pedersen, som var en del af det hold, der hjalp Henning Larsen med at cykle tværs over USA.

Heinrich Pedersen. Foto: Morten Bang Larsen

Heinrich Pedersen. Foto: Morten Bang Larsen

 

De vender tilbage – begge to

Det er Heinrich Pedersen også i år, når Henning Larsen i juni igen tager kampen op imod de godt 4800 kilometer på tværs af USA.

Og denne gang er både holdet og Henning Larsen endnu bedre forberedt på blandt andet den ubeskrivelige varme, der sidste år slog Henning Larsen helt ud, da rytterne kort inde i løbet ramte ørkenen.

”Alle vores forberedelser faldt til jorden efter bare otte timer af løbet,” fortalte Heinrich Pedersen i begyndelsen af foredraget.

”Det er svært at beskrive, men det er 50 grader varmt, og så føles det som om, en føntørrer bare blæser ind fra den ene side,” supplerede Henning Larsen, der også under løbet oplevede den såkaldte ”glaselevator.”

Det er kort fortalt den nedkørsel, som rytterne skal igennem for at komme ind i ørkenen.

”Her stiger temperaturen med én grad for hvert sving, men det mærker man altså ikke, når man kører ned med 70 kilometer i timen,” sagde Henning Larsen.

Henning Larsen. Foto: Morten Bang Larsen

Henning Larsen. Foto: Morten Bang Larsen

KLIK HER og bliv løbende opdateret om Henning Larsens forberedelser og under selve løbet tværs over USA

 

Den menneskelige motor brændte sammen

Den massive varme sammenlagt med, at Henning Larsen ikke – som mange af de andre ryttere – fik sat tempoet nok ned i ørkenen, betød, at hans motor simpelthen brændte sammen.

Han blev ramt af hedeslag, kastede op og tabte syv et halvt kilo på to dage.

”De køle-veste, vi havde med, virkede ikke rigtigt, og vi prøvede mere eller mindre alt for at få ham kølet ned. Men det lykkedes ikke,” fortalte Heinrich Pedersen.

Foto: Christian Melchior Olesen

Foto: Christian Melchior Olesen

 

Lå stille i otte timer

Gode råd var pludselig meget dyre for både holdet og Henning Larsen, som her – bare to dage inde i løbet – ikke kunne køre mere end ti miles af gangen, før han igen skulle ind i holdets autocamper og køles ned.

”Det giver ikke så god en gennemsnitshastighed, når man også tænker på, at han på et tidspunkt var nødt til at ligge stille i otte timer i streg,” sagde Heinrich Pedersen.

Se flere billeder fra Henning Larsens Race Across America 2012 HER

Henning Larsen kom da også så tæt på at ryge for tidsgrænsen i løbet, som det nok er muligt. På femte-dagen havde han – uden dog selv at være klar over det – overskredet tidsgrænsen med halvanden time.

 

1366 kilometer på godt to dage

Men arrangørerne valgte at give danskeren dispensation, for de kunne se, at han af en eller anden grund var begyndt at køre stærkt igen og derfor havde en mulighed for at køre de halvanden time ind.

Kravet for at blive i løbet var dog, at han på de næste to og en halv dag skulle køre 1366 kilometer.

Det er normalt ikke et problem, som Henning Larsen udtrykte det i foredraget, men med sygdom i kroppen og nogle af de stejleste stigninger, man kan komme ud for, forude var det alligevel lidt af en af udfordring.

 

Burgere kurerede hedeslag

Hvad der – ud over en enorm vilje – overhovedet fik Henning Larsen tilbage på cyklen, kan være svært at sige, men han har dog selv et bud.

”På fjerde-dagen spurgte lægen, hvad jeg havde lyst til at spise, hvis jeg selv kunne vælge, og det var burgere,” fortalte Henning Larsen:

”Så det fik jeg, og jeg kunne holde dem i mig, så jeg fik vel fem eller seks burgere, og så begyndte det at gå fremad.”

Foto: Christian Melchior Olesen

Foto: Christian Melchior Olesen

 

Cyklede hurtigere end bilen

Henning Larsen og Heinrich Pedersen kunne da også i løbet af foredraget berette om en række af de mere positive oplevelser i løbet sidste år.

Det gjaldt blandt andet den enormt flotte og meget skiftende natur, som de viste flere billeder af undervejs.

Og det gjaldt ikke mindst, hvordan det kan være rart for alvor at give los på en 100 kilometer lang nedkørsel, så følgebilen næsten ikke kan følge med.

Foto: Christian Melchior Olesen

Foto: Christian Melchior Olesen

 

600 kilometer uden sving

Knap så spændende var det dog, da rytterne kom til Kansas, hvor der ikke var meget andet end dårlige veje, lidt landbrugsmaskiner og en silo hist og her.

Og så selvfølgelig lige en strækning på 600 kilometer med kun ét sving.

”Det var et forfærdeligt sted at køre. Nogle steder blev man pludselig blæst en meter ud på vejen af sidevinden, så jeg var nødt til at ligge helt skævt på cyklen for at kontrastyre meget af tiden,” fortalte Henning Larsen.

 

Nakkemusklerne forsvandt

Den megen vind og de mange anstrengelser betød, at Henning Larsen på syvende-dagen af løbet igen fik alvorlige problemer.

Lidt firkantet fortalt, så stoppede hans nakkemuskler med at virke, og han kunne ikke længere selv holde hovedet nok oppe.

Heldigvis havde han op til de nye problemer kørt så godt, at han var kommet lidt foran tidsplanen, og efter mellem 12 og 14 forsøg lykkedes det at få ”bundet” nakken op, så Henning Larsen igen kunne se mere end sit eget forhjul.

Foto: Christian Melchior Olesen

Foto: Christian Melchior Olesen

 

Maskinen Henning

Men ikke nok med nakkeproblemer, så lykkedes det også Henning Larsen at få svamp i munden og deraf så mange blærer, at han en overgang havde svært ved at spise andet end blendet mad

Og for at det ikke skulle være nok, fik han også et smæld i det ene baglår, så han i to og en halv dag ikke kunne stå op på cyklen.

Der var kort sagt nok at gøre for at holde Henning Larsen kørende:

”Han blev en maskine for os. Det kom til at handle om, hvad der skulle fyldes på ham, og hvor han skulle smøres, for at han kunne komme videre,” sagde Heinrich Pedersen.

 

Tabte to kilo hver nat

Men maskinen holdt hele vejen på trods af, at Henning Larsens kampvægt på 74 kilo, da løbet blev indledt, på de to første dage blev reduceret til 66,5 kilo, og efterfølgende steg til 80 kilo de sidste ni dage af løbet.

Der var simpelthen tale om ren væskeophobning i kroppen, så da han endelig kom hjem blev det ikke til megen søvn de første par nætter.

”Jeg tabte cirka to kilo hver nat, men jeg var da på cyklen igen tre dage efter, jeg var kommet hjem,” fortalte Henning Larsen.

 

Ikke helt en maskine alligevel

Tre et halvt års forberedelse var altså hermed næsten gået op i en højere enhed for Henning Larsen, da han kom i mål efter 11 dage, 18 timer og 37 minutters cykling tværs over USA.

Det blev ikke under de ti dage, han ellers havde håbet på, men det var alligevel nok til, at en pavestolt Henning Larsen kunne ringe hjem til sin bedre halvdel.

”Jeg må nok indrømme, at jeg fældede en lille tåre, da jeg kunne ringe hjem til min kone og sige, at nu var jeg igennem,” fortalte han til slut i foredraget på Vestas.

Foto: Rasmus Røjkjær

Foto: Rasmus Røjkjær

 

Viljestyrken gjorde indtryk

Den godt halvanden time lange fortælling gav måske ikke mange af tilhørende mod på at cykle tværs over USA, men mindre kunne også gøre det.

”Jeg har cyklet fjorden rundt på 107 kilometer, og det gjorde ondt nok bagi, så jeg tror aldrig, jeg kommer til at cykle tværs over USA,” sagde Per Munksgaard efter foredraget:

”Men det var spændende at høre om, selv om det måske ikke lige er noget, man selv kommer til.”

Foto: Morten Bang Larsen

Foto: Morten Bang Larsen

 

Det var hans bror, Bent Munksgaard, enig i, og de to var generelt enige om, at Henning Larsens viljestyrke var noget af det, som havde gjort mest indtryk på dem.

”Lysten til det her skal virkelig være der, og så skal man kunne motivere sig selv, for de fleste ville jo have givet op allerede, inden de var kommet til USA,” sagde Bent Munksgaard.

”Og at han så fortsætter derovre (da han får hedeslag, red.), ja, havde det været mig, så var jeg stoppet. Der skal altså noget ekstra til,” tilføjede Per Munksgaard.

 

Nye foredrag på vej

Foredraget på Vestas var mere end nummer 15 i rækken for Henning Larsen siden løbet sidste år.

De er foregået på forskellige virksomheder, i cykelklubber, handelsstandsforeninger, biblioteker, pensionistklubber og generalforsamlinger.

Og selv om han var lidt nervøs til at begynde med, så nyder han nu at få lov at fortælle om de tossede ting, han finder på, som han udtrykker det.

LÆS OGSÅ: ”Jeg er nok mere nervøs i år, end jeg var sidste år”

Derfor vender han også tilbage med fornyet styrke efter 2013-udgaven af Race Across America, hvor han ud over en række nye oplevelser også satser på at have nogle videoklip med fra løbet, når han skal ud at fortælle om det.

 

SE MERE OM HVORDAN DU KAN FÅ HENNING LARSEN UD AT FORTÆLLE VED AT KLIKKE HER